Velkommen til Billedbogen!  
     
 
”Fra et hjem med klaver” er en talemåde, som bruges på mange forskellige måder – afhængigt af synsvinkel. Nedladende hvis man lægger noget fise-fornemt i det – og selvhævdende hvis det forbindes med en bestemt social klasse og dennes stabile kulturelle værdier og vaner.

Klaveret blev igennem 1800-tallet symbolet på den borgerlige musikkultur. Og der er skrevet myriader af klavermusik igennem dette og det følgende århundrede.

I 1900tallet blev der i Danmark skrevet en mængde rigtig god klavermusik til børn. Og den truede med at gå i glemmebogen indtil Marie Rørbech for et par år siden tog et halvt hundrede stykker derfra op og indspillede dem på en cd.

På www.billedbogen.dk kan du lytte til Maries cd, kigge på noderne og læse mere om de enkelte musikstykker og om komponisterne, der skrev dem.

Desuden kan du læse Finn Gravesens artikel
”Fra et hjem med klaver"

Artiklen handler om hvordan klaveret gik i arv fra aristokratiet til borgerskabet og om hvordan klavermusikken blev en så selvfølgelig del af denne samfundsgruppes liv, at enhver pæn pige havde den som en del af sin medgift.

Artiklen fortæller om dette projekt og giver musikken nogle ord med på vejen.

God fornøjelse!
 
     

 

     
  Besøg  
   

 

  Besøg