Søg 
Avanceret søgning...

Komponister / Forfattere

Pelle Gudmundsen-Holmgreen


© Lars Skaaning
Født:1932

En musikalsk tingfinder Pelle Gudmundsen-Holmgreen er født i 1932 og han debuterede i midten af 1950’erne. I begyndelsen af 1960’erne stødte komponisten på Samuel Becketts forfatterskab, som blev en afgørende, livslang inspirationskilde. Bag tonerne gemmer der sig et sort livssyn, som farver musikken, der kan blive absurd indtil det uudholdelige. Gudmundsen-Holmgreens musik omfavner derfor ikke lytteren. Til gengæld er den god til at sætte spørgsmålstegn ved indlærte vaner, fordomme og forventninger. Gudmundsen-Holmgreen lod sig tidligt inspirere af amerikansk billedkunst, pop-art, Cage-lyden og Varèses musik - musikkens lyd er for komponisten ikke kun begrænset til tonernes verden. Robert Rauchenberg skabte med sine opsatser af ‘fundne ting’ æstetiske objekter ‘i anden omgang’ og var dermed et oplagt orienteringspunkt for Gudmundsen-Holmgreen, der også samler ting sammen, som man ikke umiddelbart tror kan forenes på et sted. Takket være hans særlige mentalitet kan det lade sig gøre og ikke kun som provokation, men som fuldgyldigt æstetisk objekt. Og ved at gentage musikalske vendinger, kan komponisten opnå en tomhed, en bogstavelig talt absurd effekt. Situationen bliver umulig. Pelle Gudmundsen-Holmgreen kan godt lide at arbejde med umulige situationer og tilsyneladende umulige musikalske forløb og umiddelbart sære instrumentkombinationer. Ved at stille tingene på hovedet, afprøver både kunstneren og vi andre grænser for, hvad man kan forestille sig udtrykt gennem musik. Når vi stiller os tvivlsomme over for nye instrumenter, er det kun fordi konventionen og forventningerne i en koncertsal styrer vores smag. Pelle Gudmudsen-Holmgreen går imod vores forventninger. Humoren er ikke til at komme uden om. Lige som Gøg og Gokke bruger Gudmudsen-Holmgreen en række tricks, men samtidig ligger der æstetiske principper bag hans handlemåde. Humoren opstår som en følgevirkning af den abstrakte behandling af forskelligartede elementer. Humoren er nødvendig som forsoner og igangsætter i en verden med rigeligt mange faresignaler.Kollektive undergangssyner kalder på reaktion i form af humor og absurditet som den antiutopisten Gudmundsen-Holmgreen får stablet på benene. Pelle Gudmundsen-Holmgreen arbejder radikalt forskelligt fra komponister som Beethoven, Wagner og Mahler. I den store europæiske musiktradition udtrykker komponisten sig i en ny tradition stiller komponisten sig selv i baggrunden og lader en objektiv musik stå frem. På samme måde som hos de konkrete billedkunstnere og digtere vil Gudmundsen-Holmgreens musik rense ud, komponisten vil opnå en musik, blottet for kunstnerens personlige udtrykstrang. Han ønsker ikke at være den totale behersker af lytterens forhold til tonerne, musikken lyder og virker derfor i kraft af sin nøgne og klare fysiske tilstedeværelse. Komponisten stiller sig lyttende ved siden af værket og hans musikalske sprog er blevet stående på en tilbøjelighed til at ville de få bevægelser, og barnets lille melodi har han villet beholde. Mange af melodierne og klange er enkle, de udgør næsten et anonymt allemands-stof, uden nogen form for villet ciselering eller ornamentik. Musikken fører ingen steder hen, den er snarere en væren i bestemte mønstre. Paradoksalt nok opstår der ud af cirkelbevægelser, sortsyn og stædig vilje til ikke at ville noget, en stille, befriende situation, der ligner det, mange omtaler som livsglæde. © Anders Beyer 2000

Øvrige websites



Din e-mailadresse

Tilmeld dig vores GRATIS nyhedsbrev og få sidste nyt om udgivelser og værker.

* Fornavn
 
* Efternavn
 
* Din e-mailadresse