---

Programnote

CANTICA CONCERTANTE for cello og sinfonietta (1977/2012).

Da jeg i 1975 havde afsluttet min (i 1973 påbegyndte) ”3. symfoni”, skrev jeg tre enkle melodier til to tekster af Ole Sarvig: ”Året” og ”Korsalme. Disse tre melodier var udsprunget af samme grundlag som andensatsen af symfonien, og kunne indbyrdes harmoniseres i flere forskellige samtidige, tempi, som en art proportions-kanons. Derfor inspirerede de mig til adskillige kor- og instrumentalværker igennem de følgende tiår: ”Frostsalme”, ”Vinterkantate”, tuba-oktetten ”Nu dækker sne den hele jord”, ”Cantica” (m.fl.)..
”Cantica”, der betyder ´sang´, er skrevet (til musikerne Hans Erik Deckert og Kjeld Hansen) som en art instrumental lillebror til de store, tæt polyfone korværker.
Ligesom de i korværkerne anvendte vokale melodier – i alt fire – konstant optræder i afvekslende, indbyrdes tempoforhold, lader også cello- og klaverstemmerne i ”Cantica” snart den ene, snart den anden melodi indvæve på nye måder i det samlede musikalske satsbillede. Da melodierne er enkle, diatoniske og med regelmæssige taktslag bliver klangbilledet harmonisk og traditionsbundet. Det er imidlertid komponistens intention med dette - tilsyneladende letfattelige udtryk – at frigøre opmærksomheden til fordybelse i musikkens mange interne, proportionale udviklinger. For ligesom i korværkerne er den egentlige, musikalske beretning at finde ”mellem linjerne”: I myriaderne af rytme- og tempoforbindelser forekommer fx ”det gyldne snit” hyppigt – som i naturen (forholdet er tilnærmelsesvist udtrykt i Fibonacci-talfølgen
2:3:5:8:13 osv.). Blandt de oplevelser som dette kan give er – måske – de musikalske pointer at søge (?).
Versionen for cello og sinfonietta fra 2012 er arrangeret af Steve Ferre.
Per Nørgård