Komponister / Forfattere
Alfred Martin Janson
© www.mic.no
Født:1937
Alfred Janson kan se tilbage på et næsten 60-årigt virke i norsk musikliv. Hans debut som harmonikaspiller fandt sted i Oslos restaurantmiljø i 12-årsalderen. Han havde også opgaver i NRK og fik tilbud om Europaturné, men det fik hans mor sat en stopper for!
Hun spillede ellers, som klaverpædagog, en vigtig rolle i hans musikalske udvikling. Klaverdebuten fandt sted i Oslo i 1962.
Som udøvende musiker har han gjort sig specielt bemærket inden for jazz, men mangfoldighed er hans kendetegn. Han har selv sagt, at han er interesseret i næsten alt "undtagen Wagner og Wiener-operetter".
Mange af værkerne bærer præg af hans baggrund i jazzen, og blandt de tidligste kompositioner finder vi flere for jazzbesætning, som "Patrice Lumumba" (1961) for klaver, bas og trommer.
Fra 1962 begyndte han at komponere mere nodebunden musik. Han gjorde sig bemærket med værker som "Novmeber 1962" for klaver og "Vuggesang for 48 strygere og sopran" (1963).
I 1966 vandt hans orkesterværk "Konstruksjon og hymne" en pris for bedste ikke-hollandske værk i kompositionskonkurrencen ved Bilthoven-festivalen. Samme år fik han sit internationale gennembrud på ISCM Verdensmusikdage med "Kanon" for kammerorkester og lydbånd.
Af andre større værker kan nævnes balletten "Mot Solen" (1969), operaen "Et fjelleventyr" (1972), "Forspill for fiolin og orkester" (1975), "Mellomspill for orkester" (1985), "Nasjonalsang" (1988) og "Livsfrise" for cello, kor og orkester (1999).
Det er vanskeligt at placere Alfred Janson i nogen stilmæssig boks. Hans tidligere værker var i et modernistisk tonesprog, men han søgte efterhånden over i mere tonale baner. Han er selv stolt af, at "Nocturne" (1967) for blandet kor, cello, slagtøj og harpe er blevet karakteriseret som nyvenlighedens gennembrud i Norden. Han bliver gerne omtalt som en moderne romantiker, som har ladet sig inspirere af både jazz og elektronik. Hans værker afspejler kreativ kraft, originalitet og viljestyrke, samtidig med at de har en lys, lyrisk undertone.
Han har ofte ladet sig inspirere af politiske temaer og er vel den eneste norske komponist, som har opnået en demonstration mod en fremførsel i Oslos Konserthus, fordi det aktuelle værk var en hilsen til spiondømte Arne Treholt.
I den mere humoristisk-politiske genre står "Valse Triste" som en milepæl - en ikke helt ukritisk collage over norsk kulturdebat i 1970. I sidstnævnte genre bør også nævnes korsuiten "Errotikk og Pollitikk" med tekst af Arild Nyquist, hvor komponisten antageligt, som den eneste i verden, benytter tempoangivelsen "Hambo Lento".
Bragt med tilladelse af www.mic.no, Musikkinformasjonssentret
|
|
|
|