Søg 
Avanceret søgning...

Komponister / Forfattere

Jacob Gade




Jacob Gade (1879-1963) startede sin musikalske karriere ved høstballerne, hvor han som landsbyspillemand blev egnens kulturelle højdepunkt, han blev senere som kapelmester det kulturelle højdepunkt i provinsbyen, og endte bl.a. i kraft af underholdningsindustrien som en lands- og verdenskendt komponist. Jacob Gade var en beundret violinvirtuos, en ombejlet kapelmester, en folkekær komponist, en dansk pioner indenfor filmmusik, tillige både teaterdirektør og forlægger. Internationalt blev han kendt for sin tango "Jealousie", som er blevet en af musikhistoriens største evergreens. (Jørgen Gram Christensen, "Jacob Gade - et eventyr i musik"). I år 2000 var det 75 år siden Jacob Gade komponerede sin tango "Jealousie". Han spillede stykket i 1925 ved Københavner-premieren på filmen "Don Q, søn af Zorro". Tangoen blev hurtigt kendt verden over især i kraft af Arthur Fiedlers indspilning med det berømte Boston Pops Orchestra. Amerikaneren Vera Bloom skrev i 1931 en tekst til melodien, som den legendariske Vera Lynn (The Soldier's Sweetheart) sang under anden verdenskrig. "Jealousie" har været brugt i utallige Hollywood-produktioner, og den er bl.a. blevet indspillet af Placido Domingo og Yehudi Menuhin. I Danmark har Per Nørgård i 1967 komponeret en parafrase over tangoen: "Tango Chikane". "Jealousie" er udgivet af Edition Wilhelm Hansen i Danmark, Sverige og Norge i flere versioner: for orkester, salonorkester, harmoniorkester, slagtøj, blæserkvintet, violin og klaver, fløjte og klaver, harmonika samt klaver.

Øvrige websites



Din e-mailadresse

Tilmeld dig vores GRATIS nyhedsbrev og få sidste nyt om udgivelser og værker.

* Fornavn
 
* Efternavn
 
* Din e-mailadresse