Søg 
Avanceret søgning...

Komponister / Forfattere

Karl Aage Rasmussen


© Marianne Grøndahl
Født:1947

Karl Aage Rasmussen (f. 1947) er uddannet fra Det Jydske Musikkonservatorium, hvor han i dag er ansat som professor i komposition. I flere årtier har Rasmussens musik og tanker om musik været af afgørende betydning for udviklingen af de nyeste musikalske udtryksformer i Danmark. Hans tekster og tænkning om musik er funderet i tysk filosofisk tradition. Måden at argumentere på har rod i centraleuropæisk tænkning - det handler om logik og rationalitet. Det andet, irrationaliteten, det der ikke kan sættes på faste formler, kommer fra Cages og Ives’ USA - fra en tradition der hævder, at alt i princippet er musik. Rasmussens kunst finder sit udtryk i spændingsfeltet mellem total kontrol og absolut frihed. Blandt andet. Karl Aage Rasmussen er på den ene side en metodisk systemkomponist med interesse for tal, på den anden side er han hele tiden på sporet efter den uregerlige og usystematiske musik, der sender lytteren endnu videre, derhen hvor musik er mere end blot toner. Metoden, hvis man tør bruge det udtryk, er ikke at give en række svar, men snarere at stille gode spørgsmål. Man kan næsten sige ’bevægende gode’ spørgsmål, for det at komponere er ikke en blot en intellektuel tilbøjelighed hos komponisten: Hans musik spiller på så mange strenge, at den på samme tid kan fremstille emotionelt ladede forløb i en sofistikeret instrumentation med en stringent musikalsk struktur. Musikkens opgave er ikke at give entydige svar, fordi det ville svække dens idé om flerlagethed, dens evne til omskiftelighed. Musikken lever netop i kraft af fintmærkende udtrykskararterer, hvor tid, tempo og stemning hele tiden er på vej til at blive noget andet. Den kalder på at blive tydet - tydet som symptom på noget alment nærværende uden for musikken - f.eks. vores opfattelse af tid i videste forstand. Det er tænkeligt at Karl Aage Rasmussen har en ambition om at gengive forestillinger om musik i en ny tænkning om musik, i tankemodeller, der magter at erobre skjulte områder, hvor hans kompositioner er den lydlige manifestation af denne ambition eller måske endda vision. Måske netop derfor har komponisten altid interesseret sig for de musikalske outsidere. Ikke som ‘interessante fænomener i tiden’, men konkret som inspirerende indholds- og formgivere med holdninger til kunsten og livet, der har besjælet Karl Aage Rasmussens egen kunst. Han søger derfor bevidst den kunst, der rammer ved siden af, det der ikke kan vejes og måles med de forhåndenværende midler. Med hans egne ord: "Det er ikke kun væsentligt for mig om musik æstetisk set er tilfredsstillende, om den er artistisk eller stilistisk vellykket osv. Jeg er på jagt efter noget der er bagved." Giver man slip og lader sig føre med i Rasmussens rejser, kan oplevelsen være både betagende og svimlende - hele tiden på vej: Var jeg ikke her før? Måske i en anden sammenhæng? Det opleves næsten som et drømmelandskab med surreale objekter. Billedligt talt er der ofte tale om en musikalsk spejlverden, hvor man ikke er sikker på, hvad der er realt og hvad der er et billede af noget realt. Sugende og opmærksomhedskrævende på samme måde, som man oplever begivenhederne i Alices eventyrlige oplevelser i Through the Looking-Glass. Karl Aage Rasmussens glæde over det uventede er smitsom: Hans evne til at sætte ting på spidsen, til at se tingene fra en uventet synsvinkel, er et af de mest opmuntrende og livgivende indfald i nyere dansk musikhistorie. Kunstneren afprøver hele tiden noget, han har hele tiden et ‘mellemværende’ med et eller andet. I begyndelsen af karrieren var det udforskningen af musiksproget eller musiksprogene: Hvad betyder en bestemt musikalsk vending, hvordan oplever vi den? Hvad sker der, når man sætter flere usamtidige musiksprog sammen? Rasmussens tidligste musik henviste til anden musik, den søgte efter mening i de allerede eksisterende sprog. Siden kom interessen for musikdramatikken som følge af udfordringer med musikalsk form. Komponistens senere værker bærer udtrykskarakteren af en ny sanselighed, som frisætter energi, følelser og kropslig nærhed. Måske erfaringens tyngde kalder på musik med en psykisk dimension, der nok er skabt for at stimulere intellektet, men mere end nogensinde også vil røre og bevæge. Områderne befrugter hinanden: Komponisten lod sig f.eks. indfange af fraktalernes verden og de nye kaosteorier, men det forblev ikke teoretiske sonderinger. Tværtimod søgte han at lade erfaringerne smitte af på den musikalske praksis - ideernes verden blev overført i den konkrete verden. Musikerens praktiske håndelag, teoretikerens spekulationer og kunstnerens sjælsrystende dybdeboringer flyder sammen og bliver til meningsfulde helheder i tilfældet Karl Aage Rasmussen. © Anders Beyer 2000

Øvrige websites



Din e-mailadresse

Tilmeld dig vores GRATIS nyhedsbrev og få sidste nyt om udgivelser og værker.

* Fornavn
 
* Efternavn
 
* Din e-mailadresse